Carl Jensen

 

Salg og leveringsbetingelser

 

1. Priser
1.1 Priser og leveringsbetingelser opgives med forbehold for ændringer indtil leveringen, medmindre andet er skriftligt bekræftet af CARL JENSEN A/S.
1.2 Alle priser er opgivet ekskl. moms, afgifter, miljø- og logistiktillæg på 1,80% samt eventuelle særaftaler m.m.
1.3 Risikoen for prisstigninger grundet valutaændringer og ændringer i offentlige afgifter af enhver art påhviler køber, indtil fakturering har fundet sted.
1.4 De i ordrebekræftelse eller kontrakt angivne priser er baseret på kursforhold mellem danske kroner og de aktuelle fremmede valutaer på ordrebekræftelsesdatoen, såfremt anden kurs ikke udtrykkeligt er angivet.
1.5 Ekspeditionsgebyr kr. 75,00 ved køb under kr. 550,00. Såfremt Carl Jensen A/S ikke er oplyst en e-mail faktura adresse, opkræves et faktureringsgebyr på DKK 50,00. EAN faktuaer opkræves et fakuragebyr på kr. 50,00. Kontant betaling koster kr. 50,00 i gebyr (Der er ingen gebyr ved Dankortbetaling, bankoverførsel eller FI indbetaling).

2. Levering
2.1 Medmindre andet skriftligt bekræftes af CARL JENSEN A/S sker levering ab vor adresse, således at transporten ikke er forsikret til købers adresse. Køber bærer enhver omkostning i forbindelse med videre transport eller udbringning fra vor adresse, og køber bærer hele risikoen ved leveringen. Evt. transportskader skal påtales og anføres over for transportøren ved varemodtagelsen.
2.2 For mindre ordrer beregnes et ekspeditionstillæg efter gældende prisliste.
2.3 Ved efterkrav beregnes et efterkravsgebyr.
2.4 I tilfælde af force majeure og andre forhold uden for CARL JENSEN A/S' kontrol, er CARL JENSEN A/S berettiget til at udskyde leveringen eller annullere ordren.
2.5 I øvrige tilfælde kan CARL JENSEN A/S kun drages til ansvar for købers dokumenterede tab som følge af forsinkelse med levering, såfremt det på forhånd er skriftligt aftalt mellem køber og CARL JENSEN A/S inden hver enkelt leverance. CARL JENSEN A/S er dog i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
2.6 Fabrikationsordrer vil der være en tolerance på +/- 10% af det bestilte med mindre andet er skriftligt aftalt.

3. Betalingsbetingelser
3.1 Såfremt betaling ikke finder sted inden sidste rettidige betalingsdag beregnes renter fra forfaldsdagen med den af CARL JENSEN A/S til enhver tid fastsatte morarentesats.
3.2 Kasserabat ydes ikke.
3.3 For ordrer på fremstilling eller hjemtagelse af specialvarer, samt for ordrer til levering uden for Danmark (herunder Grønland og Færøerne), må CARL JENSEN A/S almindeligvis anmode om forudbetaling eller åbning af uigenkaldelig, bekræftet remburs.

4. Ejendomsforhold
4.1 Det leverede forbliver CARL JENSEN A/S´ ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud.

5. Returnering
5.1 Reklamationer over mangler ved det leverede må omgående rettes til CARL JENSEN A/S.
5.2 Leverede varer modtages kun retur efter forudgående aftale og inden for 8 dage.
5.3 Ved kreditering af returvarer beregnes et fradrag på 15% af faktureret vareværdi eksl. fragt omkostning m.m., dog minimum kr. 500,00. Kreditnotaen udbetales ikke men kan modregnes ved næste betaling til os, og har en gyldighed i op til 1 år efter udstedelsesdato.
5.4 Returemballage tages kun retur, når emballagen af CARL JENSEN A/S er mærket "returemballage". Emballagen kreditteres gældende returdagspris, såfremt den er uskadt.
5.5 Varer med begrænset holdbarhed kan ikke returneres og ej heller krediteres.
5.6 Returnering sker for købers regning.

6. Mangler
6.1 Reklamationer i anledning af mangler ved det leverede må omgående rettes til CARL JENSEN A/S. Reklamationen skal indeholde en beskrivelse af hvorledes manglen kommer til udtryk.
6.2 CARL JENSEN A/S har ret til uden ugrundet ophold efter modtagelsen af reklamationen nævnt i punkt 6.1 at foretage udbedring af manglen.
6.3 CARL JENSEN A/S har intet ansvar for mangler ved det leverede, der skyldes årsager indtrådt efter levering er sket, herunder købers fejlagtige anvendelse eller betjening af det leverede.
6.4 CARL JENSEN A/S har intet ansvar for mangler ved det leverede, der viser sig mere end 1 år efter levering er sket, medmindre der er givet garanti som nævnt under punkt 7.
6.5 CARL JENSEN A/S har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab opstået som følge af mangler ved det leverede.

7. Garanti
7.1 Såfremt CARL JENSEN A/S har afgivet en garanti for det leverede udstyr. forpligter CARL JENSEN A/S sig til vederlagsfrit af afhjælpe eventuelle fejl og mangler, som måtte opstå inden for garantiperioden, regnet fra fakturadato.
7.2 Det defekte udstyr eller dele deraf må efter CARL JENSEN A/S´ skøn enten tilsendes os for købers regning og risiko eller repareres på købers bopæl.
7.3 Garantien omfatter kun fejl og mangler, som opstår under sædvanlige funktionsvilkår og ved rigtig anvendelse. I særdeleshed omfatter garantien ikke fejl og mangler, som skyldes forhold eller ændringer og indgreb i udstyret. foretaget uden CARL JENSEN A/S´ medvirken.
7.4 Udbedring af fejl og mangler ved varer leveret til Grønland, Færøerne eller udlandet forudsætter, at varerne tilsendes CARL JENSEN A/S og at forsendelsesomkostning er betales af køber.

8. Produktansvar
8.1 Forvolder det leverede skade, er CARL JENSEN A/S ikke ansvarlig, medmindre det dokumenteres at skaden skyldes en fejl eller forsømmelse begået af CARL JENSEN A/S eller nogen ansat, som CARL JENSEN A/S svarer for.
8.2 CARL JENSEN A/S har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
8.3 For skade på købers ting, herunder skade på produkter, som fremstilles af køber, er CARL JENSEN A/S´ ansvar begrænset i henhold til vor forsikringspolice.
8.4 Såfremt CARL JENSEN A/S måtte blive pålagt produktansvar over for andre end køber - som følge af købers brug, herunder videresalg - er køber forpligtet til at holde CARL JENSEN A/S skadesløs for ansvar, som rækker ud over de i det foregående stykke nævnte begrænsninger.
8.5 Køber og CARL JENSEN A/S er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved en domstol, som behandler erstatningskrav mod en af dem på grundlag, af skade som påstås at være forårsaget af produkter leveret af CARL JENSEN A/S.

9. Reparationer
9.1 Fremsendelse af instrumenter til reparation sker for købers regning og risiko. Reparation sker efter regning eller i henhold til tilbud, såfremt køber fremsætter ønske herom.

10. Udlån
10.1 I forbindelse med udlån vil CARL JENSEN A/S ved eventuel returnering af udstyr fra køber, inspicere og efterse dette. I tilfælde af eventuelle mangler eller defekter, vil udbedring og reparation blive faktureret billigst efter regning.
10.2 Udstyr skal returneres i originalemballage. Såfremt denne er beskadiget eller mangler ved returnering, vil CARL JENSEN A/S ligeledes fakturere billigst efter regning.
10.3 Ved udlån beder CARL JENSEN A/S køber venligst sørge for at udstyr er forsikret, både når det befinder sig på købers adresse samt under transport.

11. Webshop
11.1 I forbindelse med brug af webshoppen er koder/login givet af CARL JENSEN A/S, strengt personlige og må kun benyttes af virksomhedens ansatte. Ved misbrug af webkontoen vil denne blive lukket uden varsel.

12. Force Majeure
12.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelige byrdefuld i tilfælde der skyldes omstændigheder som CARL JENSEN A/S ikke er herre over såsom arbejdskonflikt, krig, brand, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, usædvanlige naturbegivenheder, oprør eller uroligheder, almindelig vareknaphed samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

 

 

 

 

 

Carl Jensen